Pjecen – en lille trykt sag

Med udgangspunkt i min undervisning på Danmarks Journalisthøjskole har jeg skrevet lærehåndbogen ”Pjecen – en lille trykt sag”, der udgives af forlaget Grafisk Litteratur

En pjece kræver mange overvejelser om afsenderen, modtageren, teksten og layoutet samt hele den virkelighed, som pjecen skal fungere i. Som journalist og tekstforfatter koncentrerer jeg mig hovedsageligt om pjecens tekst, opbygning, målgruppe og afsender. Bogen tager fat der, hvor du beslutter dig for, at du vil udsende en pjece. Hvilke overvejelser skal du gøre dig, og hvilke beslutninger skal du tage.

”Pjecen – en lille trykt sag” danner baggrund for et tre timers seminar af samme navn og workshops, som jeg tilpasser den enkelte virksomheds behov.

Jeg tilbyder desuden at gennemgå virksomhedens pjecer og brochurer.

Læs uddrag af ”Pjecen – en lille trykt sag”.

tilbage